Et af kerneelementerne i integrationsloven er det treårige integrationsprogram for voksne flygtninge og indvandrere, der har opholdstilladelse baseret på familiesammenføring. Dets hovedprioriteter er borgerundervisning, danskundervisning og job “aktivering” af arbejdsløse indvandrere, som programmet er obligatorisk for. Manglende deltagelse kan resultere i tilbagetrækning af introduktionsydelse. Programmet består af jobcentrerede aktiviteter såsom rådgivning, færdighedsopgraderingskurser, praktikophold og undertiden subsidieret beskæftigelse.
Selvom det er reformeret ved flere lejligheder, er det fortsat det eneste integrationsprogram, der nogensinde er oprettet. I årenes løb har dets længde og værktøjer udviklet sig. Individuelle integrationskontrakter blev f.eks. indført i 2006. I 2016 blev programmet udvidet fra tre år til en fleksibel periode på et til fem år. Fokus på indsættelse på arbejdsmarkedet blev yderligere styrket med foranstaltninger rettet mod virksomheder. Og sprogskoler skal nu tilbyde klasser uden for åbningstiden for at give migranter mulighed for at kombinere arbejde og kurser som beskrevet i 2016-aftalen om arbejdsmarkedsintegration.
I marts 2016 afsluttede regeringen samtaler med arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og lokale myndigheder), som resulterede i en trepartsaftale med det formål at forbedre resultaterne af beskæftigelses- og integrationsprogrammer. Med ”arbejde fra dag ét” som det ledende princip kræver aftalen en bedre screening af flygtninges kompetencer, der kombinerer beskæftigelse og sprogklasser og binder flygtninges territoriale tildeling til jobmuligheder. Et nyt job- og træningsprogram (Integrationsgrunduddannelse eller IGU), hvor nyankomne gradvis i løbet af to år bringes i regelmæssig beskæftigelse, blev introduceret den 1. juli 2016. Denne model inkluderer såkaldt lærlingsløn og kombinerer arbejde med intensiv træning.