Indvandrere repræsenterer cirka 3% af verdens befolkning, men de producerer mere end 9% af det globale BNP. Migranter giver ofte betydelige fordele for deres nye samfund i form af færdigheder, demografisk tendens, investeringer og kulturel mangfoldighed, hvilket viser, at migration er en vigtig ressource for værtslandenes udvikling. Men hvis migration håndteres dårligt, kan migranter også påvirke udviklingen negativt og også blive påvirket af den.
For første gang anerkender en global udviklingsdagsorden migration som et centralt udviklingshensyn. Agenda 2030 henviser til alle befolkninger og anerkender indvandrerkvinder, -mænd og -børn både som en sårbar gruppe og som udviklingsagenter.
FNs resolution om bæredygtig udvikling siger klart:
‘Vi anerkender indvandrernes positive bidrag til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling. Vi anerkender også, at international migration er en flerdimensionel virkelighed, der er meget vigtig for udviklingen af oprindelses-, transit- og destinationslande, hvilket kræver sammenhængende og omfattende handlinger. Vi vil samarbejde internationalt for at sikre sikker, ordnet og regelmæssig migration, der involverer fuld respekt for menneskerettighederne og den humane behandling af migranter uanset migrationsstatus, flygtninge og fordrevne personer. Et sådant samarbejde bør også styrke modstandsdygtigheden hos samfund, der er vært for flygtninge, især i udviklingslande. Vi understreger migrantenes ret til at vende tilbage til deres statsborgerskabsland og minder om, at staterne skal sikre, at deres hjemvendte statsborgere modtages behørigt ‘ (oversættelse RED)
Migration-SDGs direkte og tværgående forbindelser i hele dagsordenen indebærer således integration af migration på tværs af flere forvaltningssektorer. Ved at styrke sammenhængen mellem migration og udvikling på alle niveauer kan ikke kun udviklingspolitikker forbedre migrationsresultaterne, men også migrationspolitikker kan forbedre udviklingsresultaterne.
Inkluderingen af migration i SDG’erne åbner for andre vigtige muligheder og udfordringer i de kommende år, blandt andet demonstration af den multidimensionelle karakter af migration og dens relevans for både udviklede lande og udviklingslande. At antage en menneskerettighedsbaseret tilgang i migrationsstyring hjælper med at sætte migranter og deres behov i centrum for debatten og er en effektiv måde at sætte dem i stand til at bidrage til udvikling.
Som i tilfældet af en nødvendig omfattende inkludering og fremme af ligestilling mellem kønnene og proaktiv inddragelse af lokale enheder i gennemførelsen af dagsordenen, kan mange mål for SDG kun nås fuldt ud, hvis migration og migranter inkluderes. Dette viser endvidere den lige vigtighed af alle SDG’er og deres medfødte kryds på det punkt, at forsømmelse af en af dem kunne underminere de fremskridt og bestræbelser, der er gjort for at nå andre SDG’er.
Direkte forbindelser mellem migration og verdensmål
Migration behandles eksplicit, når det drejer sig om at fremme uddannelse (SDG 4), især i mål 4B med hensyn til behovet for at øge internationale studerendes mobilitet og fremme højere uddannelse gennem stipendier, der frigives til udviklingslande og mindre udviklede lande. På denne måde vil kulturel udveksling blive tilskyndet såvel som uddannelse, uddannelsesmæssige- og arbejdsfærdigheder, der vil hjælpe med at øge viden og færdigheder hos flygtninge/indvandrere.
Der skal faciliteres en velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet af for personer, herunder gennem implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker. (SDG 10.7)
Mål 7 under SDG 10 (reducer ulighed i og mellem lande) indeholder allerede, hvad der er blevet nøglefunktionerne i nyere tiltag såsom Global Compact for Migration (GCM). Behovet for at nå en ordnet, sikker og regelmæssig migration har været et centralt fokus for det internationale samfund siden 2030-dagsordenen og opfordrer internationale aktører til at fremme den yderligere gennem en effektiv migrationsstyring implementeret på de globale, regionale, nationale og subnationale niveauer. Implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker indebærer en bred vifte af aktører og sektorer, fra at beskytte migranters rettigheder til at hjælpe deres frivillige tilbagevenden, fra at sikre regelmæssig adgang til offentlige tjenester (sundhedspleje, job og uddannelsesmuligheder, domstole osv.) Til adressering af migranter, fordrevne og flygtninges sårbarheder ved at udvikle bæredygtige og holdbare løsninger til deres integration i værtssamfund. Eksempler på specifikke sammenhængende migrationspolitikker, der skal implementeres på nationalt plan i 2030-dagsordenen, inkluderer:
- Mål 1.3 Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.
- Mål 5.1 Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.
- Mål 8.8 Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold.
- Mål 16.b Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.
Indirekte forbindelser mellem migration og verdensmål
Det er muligt at forbinde migration til hvert mål i 2030-dagsordenen. Se på alle de tværgående forbindelser mellem migration og SDG’er
- Fokus: Migration & bæredygtige, retfærdige byer
Migration er af en tredobbelt årsag blevet et stadigt mere bymæssigt fænomen: 1) interne migranter flytter stadig fra landdistrikter til byområder; 2) migrerende arbejdstagere flytter sandsynligvis til byer, hvor der er jobmuligheder; 3) fordrevne er i stigende grad koncentreret i byområder. Ifølge IOMs statistikker er der hver dag ca. 120.000 mennesker der migrerer til byer i Asien og Stillehavsområdet alene på grund af en eller flere push-pull-faktorer, herunder fattigdom, sårbarhed, mad- og vandusikkerhed, arbejdsløshed, adgang til sundhedstjenester og uddannelse, konflikt, politisk ustabilitet, miljøforringelse og virkningerne af klimaændringer.
Som et resultat er byer nøgleaktører i håndteringen af migration, i at fremme migranternes integration og udnytte deres potentiale som agenter for bæredygtig udvikling. Faktisk administrerer lokale myndigheder ofte uddannelse, sundhedspleje, boliger og sociale ydelser for indvandrere samt dokumentation og / eller juridisk identifikationsproces. Hvis boligtjenester er dårligt implementeret, risikerer indvandrere geografisk adskillelse, hvilket forhindrer deres integration og forværrer risikoen for marginalisering og kriminalisering. Uden tilstrækkelig information og assistance kan migranter også stå over for sproglige, juridiske, sociale og administrative barrierer for social beskyttelse, hvilket begrænser deres adgang til boliger, beskæftigelse og basale tjenester. Disse risici er behandlet i SDG 11.
SDG 11’s implementeringsmidler (især mål 11.B og 11.C) tilskynder byer til at vedtage politikker om reduktion og styring af katastroferisici i overensstemmelse med Sendai Framework for Disaster Risk Reduction. Selv om migration stadig er undervurderet på grund af miljø- og klimatrusler, er sandsynligheden for at blive fordrevet på vegne af en katastrofe i dag 60% højere end for fire årtier siden, især i bylandskaber. Faktisk er svag byforvaltning og planlægning sammen med byforvaltning knyttet til højere fordrivelse. For eksempel brugen af billige byggematerialer, opførelsen af steder på farlig jord (i fare for jordskælv, oversvømmelser, vulkansk eksplosion osv.) Og ulovlige nye bygninger resulterer i flere forskydninger.
Da migranter ofte er ramt af risici i byerne, skal de inkluderes i katastroferisikostyringspraksis, klimaændringspolitikker såvel som i landforvaltning, by- og naturressourceplanlægning.
Mål 16.9 opfordrer stater til at give juridisk identitet til alle. Dette adresserer direkte statsløshed og giver migranter mulighed for at ansøge om statsborgerskab eller opholdstilladelse og få adgang til de samme rettigheder, som borgerne har. Forsøg på at hindre migranter i at registrere sig for opholdstilladelser eller ansøgning om statsborgerskab kan hæmme migrantenes integration og underminere deres følelse af at høre hjemme i de lokale og nationale samfund. For at gøre mål 16.7 effektiv bør migranter inkluderes bredt i alle aspekter af beslutningsprocesser og deltagelsesprocesser. Mål 16.B forpligter stater til at “fremme og håndhæve ikke-diskriminerende love og politikker for bæredygtig udvikling”, hvilket også er et nøgleaspekt for inddragelse og integration af migranter.
- Fokus: Migration & Klimaforandringer
Agenda 2030 anerkender, at de negative virkninger af klimaændringer og miljøforringelse udgør en alvorlig trussel mod udviklingen. Da klima- og miljøændringer også udgør en årsag til tvungen migration, bør lokale tilpasnings- og afbødningsstrategier implementeres for at undgå det så meget som muligt. Det er desuden vigtigt, at migranternes behov og sårbarheder overvejes i forebyggelse, beredskab og modstandsdygtighed for også sammenhængende at forbinde lokale initiativer til dem på de øverste niveauer. Hvis der ikke tages højde for sammenhængen mellem klimaforandringer og migration, vil lokale handlinger sandsynligvis koste mere på lang sigt og være mindre effektive. Mål 13.3 sigter mod at forbedre uddannelse, bevidstgørelse og menneskelig og institutionel kapacitet til afbødning af klimaforandringer, tilpasning, reduktion af virkninger og tidlig varsling. Som tidligere nævnt bør migranter specifikt inddrages i uddannelse og bevidstgørelse, da de ofte bor på usikre steder.
Køn er blandt de variabler, der forårsager ujævne forskelle i tilpasning til klimaforandringer og i den efterfølgende sårbarhed afledt af klimaeffekter. Der er høj enighed om, at integrering af køn i forskning i klimaforandringer hjælper med at genkende overlappende og sammenkoblede magtsystemer.
Kvinder spiller en væsentlig rolle i landbrug, fødevaresikkerhed og økonomier i landdistrikterne globalt, da de udgør omkring 43% af landbrugets arbejdsstyrke i udviklingslandene, men kun mindre end 5% af grundejerne. Kvinders stærke engagement i landbruget og en kønsbaseret tilgang vil medføre bemærkelsesværdige fordele for tilpasningsplanerne for klimaændringer.
- Fokus på: Migration & Køn
Flere kvinder migrerer uafhængigt end før, en tendens, der undertiden defineres som feminisering af migration. Ikke desto mindre er migrerende kvinder ofte ofre for dobbelt diskrimination, da de kan blive udsat for kønsbaseret vold og / eller kønsspecifikke barrierer for deres mobilitet, hvilket kan resultere i en øget anvendelse af uregelmæssige migrationskanaler, og dette åbner op for en højere risiko for blive seksuelt udnyttet eller handlet. Det er tilstrækkeligt at huske, at kvinder og piger tegner sig for 71% af alle handlede ofre, der opdages globalt, og kvinder repræsenterer 96% af ofrene for seksuel udnyttelse.
Langs ruterne står migrerende kvinder og piger over for risici for menneskerettighedskrænkelser, kønsbaseret vold, undertrykkelse og diskrimination. I sin rapport fra juni 2016 bemærkede Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, at der er “stigende beviser for, at kønsbaseret vold er et stort probleml for migrerende kvinder og piger”.
På den anden side er migrerende kvinder ofte de første, der reagerer proaktivt på kriser og spiller en central rolle i samfundets opretholdelse og genopbygning. Migration kan være en kilde til empowerment for kvinder og igen en kilde til udvikling. Migration kan tilbyde adgang til uddannelse og karriere eller til bedre beskæftigelsesmuligheder og dermed give kvinder mulighed for at tjene højere indkomster. Det kan åbne muligheder for at erhverve eller forbedre færdigheder og viden, hvilket igen hæver social og økonomisk status og deltagelse. For eksempel har UN Women vist, at migrantkvinder bruger en højere del af deres løn end migrantmænd til finansiering af uddannelse, sundhed og samfundsudvikling. SDG’erne anerkender, at beskyttelse af migrerende kvinders rettigheder vil øge deres potentiale til at blive udviklingsagenter og støtte kvinders bemyndigelse og iværksætteri gennem beskyttelse af migrantkvinders rettigheder, reduktion af pengeoverførsler ved at gøre det muligt for dem at opbygge relevante færdigheder til deres økonomiske og sociale uafhængighed og ved at fremme deres økonomiske og politiske integration.